}

SCENARIO Magazine søger redaktionel/skrivende praktikant

SCENARIO Magazine søger en praktikant, der kan assistere vores redaktører.

Du er i gang med en videregående uddannelse, men ikke nødvendigvis inden for journalistik. Det kan også være en humanistisk eller samfundsfaglig retning – eller noget tredje.

Det vigtigste for os er, at du er dygtig med ord og har mod på både at skrive og redigere. Da vi udkommer på både dansk og engelsk er det en kæmpe fordel, hvis du er god på begge sprog – men dansk er som udgangspunkt vigtigst.

ARBEJDSOPGAVER:

  • Assistance til redaktørerne i form af skrive- og redigeringsopgaver
  • Transkribering af egne og andres interviews
  • Co-udvikling af indholdsmæssige koncepter og journalistiske ideer
  • Forefaldende opgaver på redaktionen og Instituttet for Fremtidsforskning, som vi er en del af.

OM DIG:

  • Du har talent for sprog og for at formulere dig på skrift
  • Er kreativ, men struktureret – dvs. du kan overholde deadlines og selv styre din tid
  • Det er et plus, hvis du udover dansk er rigtig dygtig på engelsk.

VI TILBYDER:

  • En af de meget få muligheder i Danmark for at arbejde for et internationalt printmagasin
  • Mulighed for at publicere en eller flere artikler
  • Sparring og konstruktiv feedback på
  • Frokostordning og en plads i midten af redaktionen med god kollegasnak.

Startdato er hurtigst muligt i 2019, men vi er dog fleksible i forhold til semesterafslutning og eventuelle praktikstartdatoer. Praktikken er ulønnet og mellem 2-6 måneder alt afhængig af, hvad der kan lade sig gøre ift. semester, eksaminer, praktikperioder.
 
Bemærk venligst: Vi er KUN interesserede i ansøgninger fra studerende, der modtager SU og som tager praktikken som en del af en formaliseret uddannelse.

Vi er villige til at tilpasse os, men vi prioriterer ansøgere, der har mulig for at være her længst muligt.

SÅDAN SØGER DU:

Venligst ansøg kun pr. mail. Send din ansøgning og dit CV til både chefredaktør Morten Grønborg og redaktionschef Casper Skovgaard Petersen samtidig på følgende mailadresser: mgr@iff.dk og csp@iff.dk. Brug venligst formuleringen: ”Ansøgning, redaktionel praktikant” i emnefeltet.


SCENARIO Magazine er Danmarks internationale og prisvindende printmagasin om trends, ideer, visioner og fremtid. Vi udgives på dansk og engelsk, og bliver solgt i butikker som Storm Fashion i København, Colette Store i Paris og MoMa Bookstore i New York. Vi er udgivet af Instituttet for Fremtidsforskning, og vi bor i København K, nær Kgs. Nytorv. Læs mere om os på scenariomagazine.com

UDFORSK FREMTIDEN

KONSULENTYDELSER

Vi er førende i anvendelsen af fremtidsforskningens metoder til at løse organisatoriske udfordringer. Vores kunder inkluderer nogle af verdens største virksomheder og organisationer, som vi rådgiver på strategisk niveau.

Consulting

FOREDRAG & KURSER

Bliv inspireret og få indsigt i de tendenser og udviklingsmønstre, der former fremtiden — book os til foredrag, keynote-præsentationer eller kurser.

Foredrag & Kurser

MEDLEMSKAB

Instituttet for Fremtidsforskning er en selvejende, medlemsdrevet organisation. Vores medlemmer består af offentlige og private organisationer, der søger indsigt i tendenser, der har betydning for deres fremtid.

Medlemsskab