SCENARIO Magazine søger grafisk praktikant

SCENARIO Magazine søger en praktikant, der kan assistere vores art director og den øvrige redaktion med visuelle og grafiske opgaver.

Vi forestiller os, at du går på en kreativ/visuel uddannelse, men ikke nødvendigvis på en ren grafisk linje. Det kunne fx være KEA, DMJX, KADK eller Mediegrafikeruddannelsen. Du har mod på at lave både længerevarende opgaver og ad hoc-arbejde.

ARBEJDSOPGAVER:

  • Praktikant/assistent til AD
  • Layout og design af magasin
  • Co-udvikler på visuelle identitetsopgaver
  • Forefaldende grafiske opgaver på Instituttet for Fremtidsforskning, som vi er en del af.

OM DIG:

  • Du er hjemmevant i Photoshop, InDesign og Illustrator
  • Er kreativ, men struktureret – dvs. du kan overholde deadlines og selv styre din tid
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med fotografi, billedbehandling og videoredigering.

VI TILBYDER:

  • En af de meget få muligheder i Danmark for at arbejde for et internationalt printmagasin
  • Medindflydelse på grafik og layout af formater i magasinet og relevant materiale til dit portfolio
  • Sparring og konstruktiv feedback på opgaver.
  • Frokostordning og en plads i midten af redaktionen med god kollegasnak.

Startdato er hurtigst muligt i 2019, men vi er dog fleksible i forhold til semesterafslutning og eventuelle praktikstartdatoer. Praktikken er ulønnet og mellem 2-6 måneder alt afhængig af, hvad der kan lade sig gøre ift. semester, eksaminer, praktikperioder.

Bemærk venligst: Vi er KUN interesserede i ansøgninger fra studerende, der modtager SU og som tager praktikken som en del af en formaliseret uddannelse. 

Vi er villige til at tilpasse os, men vi prioriterer ansøgere, der har mulig for at være her længst muligt.

SÅDAN SØGER DU:

Venligst ansøg kun pr. mail. Send din ansøgning til både chefredaktør Morten Grønborg og AD Anne Sofie Bendtson samtidig på følgende mailadresser: mgr@iff.dk og asb@iff.dk. Brug venligst formuleringen: ”Ansøgning, grafisk praktikant” i emnefeltet.



SCENARIO Magazine er Danmarks internationale og prisvindende printmagasin om trends, ideer, visioner og fremtid. Vi udgives på dansk og engelsk, og bliver solgt i butikker som Storm Fashion i København, Colette Store i Paris og MoMa Bookstore i New York. Vi er udgivet af Instituttet for Fremtidsforskning, og vi bor i København K, nær Kgs.
Nytorv. Læs mere om os på scenariomagazine.com

UDFORSK FREMTIDEN

KONSULENTYDELSER

Vi er førende i anvendelsen af fremtidsforskningens metoder til at løse organisatoriske udfordringer. Vores kunder inkluderer nogle af verdens største virksomheder og organisationer, som vi rådgiver på strategisk niveau.

Consulting

FOREDRAG & KURSER

Bliv inspireret og få indsigt i de tendenser og udviklingsmønstre, der former fremtiden — book os til foredrag, keynote-præsentationer eller kurser.

Foredrag & Kurser

MEDLEMSKAB

Instituttet for Fremtidsforskning er en selvejende, medlemsdrevet organisation. Vores medlemmer består af offentlige og private organisationer, der søger indsigt i tendenser, der har betydning for deres fremtid.

Medlemsskab