Ansatte

TIMOTHY SHOUP

Timothy Shoup er seniorrådgiver og fremtidsforsker med en baggrund i investeringsbanker, selskabsfinansiering og strategisk planlægning på tværs af en bred vifte af sektorer.

Ved Instituttet for Fremtidsforskning yder han strategisk rådgivning til virksomheder, institutioner og regeringer på global basis med afsæt i sin viden om langsigtet planlægning, scenarietænkning, teknologisk disruption, geopolitisk udvikling og vurdering af kommende risici.

Timothy mener, at eksponentielle forandringer og voksende usikkerhed gør det sværere for organisationer at forudse, hvad der venter om næste hjørne. Forecasting og traditionelle strategiprocesser giver otte ringe mening i en foranderlig verden, der er udfordret af geopolitisk ustabilitet, nye teknologiplatforme og en kompleks og dynamisk global økonomi under radikal forandring. Han er fortaler for at vende strategiprocessen om og arbejde direkte med fremtidens usikkerheder og planlægning med henblik på at belyse de blinde vinkler. Udvikling af organisatorisk smidighed, tilpasningsevne og resiliens vil være nøglerne til at overleve og blomstre i det 21. århundrede.

Foredrag

Timothy er en dynamisk og udfordrende foredragsholder med en interaktiv, samarbejdsorienteret stil. Han holder foredrag på engelsk.

Aktuelle foredrag

  • Scenario Planning – Inverting the Strategy Process in the 21st Century
  • The 4th Industrial Revolution – Acceleration & Complexity in an Increasingly Global World
  • Geopolitics & Power Shifts in the 21st Century

Alle foredrag skræddersyes altid til den konkrete kunde og event.

Aktuel fremtidsforskning

Timothy er medforfatter på rapporten Beyond Tomorrow: Scenarios 2030 for det danske multinationale ingeniørfirma Brüel & Kjær. Rapporten indeholder scenarier for fremtidens produktudvikling baseret på kritiske usikkerheder relateret til hastigheden hvormed ny teknologi bliver anvendt (gradvist vs. eksponentielt) og produktudviklingens økosystem (mængde vs. end-to-end).

Timothy har for nylig arbejdet på projekter om fremtiden for finansiel service og bankforretning, den europæiske kemibranche, megatrend-drevne investeringsstrategier, videregående uddannelse og læring, og migrationsscenarier for Afrika.

uddannelse og karriere

MTS i Filosofi, Teologi & Etik fra Boston University

BA i Psykologi, Sociologi & Antropologi fra Samford University

Arbejdserfaring før IFF:

  • 2015-2017: Seniorøkonom, Strategi – Maersk Group
  • 2014-2015: Finansiel Planlægning & Analyse – Maersk Group
  • 2000-2007: Associate & Financial Analyst, Houlihan Lokey

Timothy har tidligere arbejdet som seniorøkonom i Maersk Groups afdeling for virksomhedsstrategi, hvor han var ansvarlig for at sikre datadrevet research på makroøkonomiske tendenser og branche-trends og for analyse og anbefalinger til strategisk og driftsmæssig beslutningstagen om investeringsplanlægning, kapitalfordeling, M&A og optimering af økonomisk præstation for virksomhedens offshore-boring portefølje med en værdi på USD 8 mia.

Timothy begyndte sin karriere i Los Angeles-afdelingen af investeringsbanken Houlihan Lokey, hvor han var medlem af transaktionsholdene i diverse brancherådgivningsgrupper med fokus på teknologi, medier, telekommunikation, sport og underholdning. Timothy var ansvarlig for at rådgive øverste ledelse, bestyrelser og særlige komiteer, kapitalfonde, hedgefonde og institutionsinvestorer omkring diverse virksomhedsfinansielle transaktioner til en samlet værdi af USD 50 mia., inklusive salgsside-fusioner og -overtagelser, leveraged buyouts og værdiansættelse af og rådgivning omkring porteføljer.

BONUSINFO: rejste verden rundt for at FINDe DaNMARK

Timothy tog efter næsten 8 års arbejde i investeringsbanker fra 2007 en sabbatperiode for at rejse rundt i verden. Han endte med at bruge næsten 5 år på at rejse alene på eventyr som rygsækturist i alle 7 kontinenter og har nu besøgt over 100 lande, oversøiske territorier og afsidesliggende øgrupper.

Under sine rejser mødte han en dansk pige – på en bus, midt i ørkenen, højt oppe på Altiplano i en fjern, yderligt liggende egn i det sydlige Bolivia. For at gøre en lang historie kort, flyttede han permanent til København i 2012.

Kontakt

Ønsker du at booke Timothy Shoup til et foredrag, en præsentation eller keynote? Kontakt CIFS’ direktør for Live Inspiration, Carsten Beck, på 3065 1101 eller mail: cab@iff.dk.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Få de seneste nyheder fra IFF, gratis artikler fra SCENARIO Magazine og invitationer til events, workshops og seminarer direkte i din inbox. Når du tilmelder dig modtager du et eksemplar af vores rapport Kampen om fremtidens mindspace.

UDFORSK FREMTIDEN

KONSULENTYDELSER

Vi er førende i anvendelsen af fremtidsforskningens metoder til at løse organisatoriske udfordringer. Vores kunder inkluderer nogle af verdens største virksomheder og organisationer, som vi rådgiver på strategisk niveau.

Consulting

FOREDRAG & KURSER

Bliv inspireret og få indsigt i de tendenser og udviklingsmønstre, der former fremtiden — book os til foredrag, keynote-præsentationer eller kurser.

Foredrag & Kurser

MEDLEMSKAB

Instituttet for Fremtidsforskning er en selvejende, medlemsdrevet organisation. Vores medlemmer består af offentlige og private organisationer, der søger indsigt i tendenser, der har betydning for deres fremtid.

Medlemsskab