Ansatte

CARSTEN BECK

Carsten Beck er fremtidsforsker og har arbejdet på IFF siden 1990. Carsten er en af Danmarks mest benyttede foredragsholdere og fremtidsforskere med fokus på og passion for at gøre megatrends og scenarier konkrete og anvendelige for alle typer af organisationer. Carsten har arbejdet med mange forskellige organisationstyper og brancher, bl.a. detailhandel, den finansielle sektor, telco, medicinal, kommuner, ministerier, internationale organisationer og NGO’er. Arbejdet med scenarier og megatrends har bragt Carsten Beck på banen hos virksomheder og organisationer i 30+ lande.

KEYNOTE

Carsten Beck har holdt over 1000 foredrag i løbet af sin karriere. Han bestræber sig på at kombinere alvorlige, faktuelle forhold med iver, glød og begejstring for fremtiden. Carsten er derudover ansvarlig for IFF’s foredragsvirksomhed, og han vil altid kunne hjælpe dig med at finde den rette foredragsholder blandt IFF’s mange eksperter.

play-iconPlay presentation video

AKTUELLE FOREDRAG

  • Megatrends i detailhandelen
  • Fremtidens arbejdsliv og arbejdsprocesser
  • Fremtidens energisektor
  • Fremtidens passive og aktive forbrugere

Alle foredrag skræddersyes altid til den konkrete kunde og event.

PRIMÆRE ARBEJDSOMRÅDER

Carsten er involveret i en lang række projekter, hvoraf en del er omfattet af NDAs. Carsten har blandt andet lavet projekter om fremtidens kommune, produktudvikling, vejgodstransport, fremtidens fysiske møder og forbrugere.

BONUSINFO: AT RAMME 'THE ORANGE FEELING'

Carsten har gennem de seneste 20 år arbejdet tæt sammen med Roskilde Festival, hvor han har inviteret toppen af dansk og internationalt erhvervsliv ned for at se, hvordan man sammen med 100.000 unge mennesker kan blive inspireret til at arbejde med fremtiden.

BONUSINFO: DET OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL TIL CARSTEN BECK

Efter et helt arbejdsliv på IFF er Carsten Beck en af dem, der oftest bliver spurgt: Rammer I rigtigt eller forkert i jeres spådomme? Det er et fantastisk godt spørgsmål, fordi det giver anledning til at forklare, hvad fremtidsforskningen kan hjælpe virksomheder og organisationer med, og hvad der ligger udenfor fremtidsforskningens gebet. Det giver anledning til at fortælle om, hvordan scenarieprocesser har hjulpet til at forberede virksomheder på store markedsmæssige og samfundsmæssige omvæltninger — og også til at fortælle anekdoten om, at Carsten Beck i 2013 stod sammen med en af Europas største emballageproducenter fem timer inden det europæiske melodigrandprix blev afholdt i Malmø og talte Danmarks vinderchancer ned under gulvtæppet. Det år vandt Danmark.

UDDANNELSE OG KARRIERE

Carsten er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.
Carsten har arbejdet på IFF siden 1990. Han har være ansvarlig for Instituttets medlemsprogrammer og har i dag ansvaret for foredrag.

KONTAKT

Er du interesseret i at booke Carsten Beck eller en af IFF's øvrige foredragsholdere? Kontakt Carsten på tlf +45 3065 1101 eller mail: cab@iff.dk.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Få de seneste nyheder fra IFF, gratis artikler fra SCENARIO Magazine og invitationer til events, workshops og seminarer direkte i din inbox. Når du tilmelder dig modtager du et eksemplar af vores rapport Kampen om fremtidens mindspace.

UDFORSK FREMTIDEN

KONSULENTYDELSER

Vi er førende i anvendelsen af fremtidsforskningens metoder til at løse organisatoriske udfordringer. Vores kunder inkluderer nogle af verdens største virksomheder og organisationer, som vi rådgiver på strategisk niveau.

Consulting

FOREDRAG & KURSER

Bliv inspireret og få indsigt i de tendenser og udviklingsmønstre, der former fremtiden — book os til foredrag, keynote-præsentationer eller kurser.

Foredrag & Kurser

MEDLEMSKAB

Instituttet for Fremtidsforskning er en selvejende, medlemsdrevet organisation. Vores medlemmer består af offentlige og private organisationer, der søger indsigt i tendenser, der har betydning for deres fremtid.

Medlemsskab