Partnerstudie: Fremtidens flydende arbejdsplads 2025

FREMTIDENS FLYDENDE ARBEJDSPLADS 2025 stiller skarpt på fremtidens arbejdsplads for at komme med konkret indsigt til hvordan vi skaber mere værdi på arbejdspladsen og arbejdsrummet i en digital virkelighed.

Vi initierede projektet i begyndelsen af 2020, men med coronakrisen bliver det endnu mere påkrævet at drøfte hvad der på sigt kommer til at ske med vores arbejdspladser. Alle har nok en oplevelse af at brugen af digitale mødeteknikken tager et kvantespring. Betyder en periode med et nedlukket Danmark at vi bliver mere vant til at arbejde hjemmefra eller ”from anywhere”? Eller er behovet for at mødes, og arbejde tæt sammen bare blevet større? Det vil vi gerne sætte fokus på i partnerstudie FREMTIDENS FLYDENDE ARBEJDSPLADS 2025.

Hvad handler det om?

På forløbet samles forskellige vigtige aktører med forskellige strategiske indfaldsvinkler om at udvikle ideer og indsigter til konkrete initiativer, der kan fremtidssikre arbejdspladsen frem mod 2025. 

Partnerstudiet strækker sig over et år (fra Q4 2020-Q3 2021), og involvere en fast gruppe af deltagere fra ca. 20 forskellige organisationer. Der vil ikke være direkte konkurrenter i forløbet.

I forløbet vil vi i fællesskab bl.a. svare på nedenstående udfordringer og spørgsmål:

  • Hvordan vil vi organisere arbejdet i en digital virkelighed – og hvad betyder det bl.a. for hierarkier, beslutningsprocesser, selvbestemmelse og lederens funktion?  
  • Hvordan skal medarbejdere forholde sig til fysiske møder og tilstedeværelse på arbejdspladsen i fremtiden? 
  • Hvordan vil arbejdspladsen udvikle sig analogt og digitalt? 
  • Hvad er kravene til ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere for at sikre produktivitet og arbejdsglæde? 
  • Hvordan sikrer vi tiltrækningskraft og fastholdelse af medarbejdere? 

Konklusionen er ikke givet på forhånd. Den samskabes og formes af deltagerne undervejs.  

Gennem deltagelse i FREMTIDENS FLYDENDE ARBEJDSPLADS 2025 opnår den enkelte deltager:  

  • Bearbejdning og løsning af egen business case omkring egen arbejdsplads eller marked 
  • Strategisk viden, rammer og pejlemærker for at skabe afgørende værdi i fremtidens analoge og digitale organisering
  • Netværks-, samarbejds- og forretningsmuligheder på tværs af sektorer 
  • Viden til interne innovations- og strategiprocesser for fremtidssikring og udvikling af arbejdspladser og produktivite.t 
  • Indsigt om hvordan møder og mødesteder bliver værdifulde og skaber forretning i en digital virkelighed 
  • ”Best” og ”next practices” hvad angår fysiske og digitale møder og mødesteder i arbejdsrummet 
  • Kommunikations- og positioneringsplatform til eksternt at skabe værdi for relationer og kunder 

Strategisk partner

UDFORSK FREMTIDEN

Rådgivning

Vi er førende i anvendelsen af fremtidsforskningens metoder til at løse organisatoriske udfordringer. Vores kunder inkluderer nogle af verdens største virksomheder og organisationer, som vi rådgiver på strategisk niveau.

Rådgivning

FOREDRAG & KURSER

Bliv inspireret og få indsigt i de tendenser og udviklingsmønstre, der former fremtiden — book os til foredrag, keynote-præsentationer eller kurser.

Foredrag & Kurser

MEDLEMSKAB

Instituttet for Fremtidsforskning er en selvejende, medlemsdrevet organisation. Vores medlemmer består af offentlige og private organisationer, der søger indsigt i tendenser, der har betydning for deres fremtid.

Medlemskab