Login
English Dansk

Vores fremtid på jorden og i rummet

 

FRA SCENARIO 01:2012

Verdens befolkning har rundet syv milliarder og bliver ved med at vokse. Hvor vil vi få plads til alle disse mennesker? Hvis vi tænker lidt radikalt, er det ikke noget problem!

Af Klaus Æ. Mogensen

Når denne artikel går i trykken, vil verdens befolkning have rundet syv milliarder mennesker. Den nyeste prognose fra FN spår, at verdens befolkning i 2100 vil runde 10 milliarder og blive ved med at vokse, hvor tidligere prognoser forudså en stagnation eller et fald allerede fra 20501. Fertiliteten falder ikke så hurtigt som tidligere forventet, og længere levealder bidrager også voldsomt til befolkningstilvæksten. Spørgsmålet er, hvor vi skal få plads til at dyrke maden til alle disse mennesker. Og har vi overhovedet plads nok på vores planet til så mange? På trods af årtiers snak om overbefolkning, er det korte svar: ja. Hvis vi kun kigger på landområder (eksklusive Antarktis) er befolkningstætheden på Jorden omkring 51 mennesker per kvadratkilometer. Til sammenligning har Holland - en velfungerende og velstående nation som er nettoeksportør af fødevarer - en befolkningstæthed på 400 mennesker per kvadratkilometer. Hvis alle landområder kan bringes til at ligne Holland, vil der altså snildt kunne blive plads til otte gange så mange mennesker på Jorden som nu, eller 56 milliarder. Det vil kræve, at alt land - inklusive bjerg, ørken, sump og tundra - skal gøres gennemsnitligt lige så fertilt som Holland. Dette er ikke nogen lille opgave, men næppe heller umulig på langt sigt med brug af avanceret teknologi.

Plads til 250 milliarder?

Med en befolkningstilvækst på én procent om året - som er den gennemsnitlige vækst de sidste 6000 år og lidt lavere end i dag - vil der dog ikke gå meget mere end 200 år, før vi når de 56 milliarder mennesker. Hvor skal vi så kigge? 70 procent af vores planet er dækket af hav, så næste skridt kan være at lave flydende byer og marker over det hele. Måske vil vi så kunne få plads til 200-250 milliarder mennesker, hvilket vi vil nå i midten af det 24. århundrede med den nævnte befolkningstilvækst. Derefter er vi nødt til at kigge uden for Jordens atmosfære, men til den tid burde vi også have teknologien til det.

De grundlæggende forudsætninger for overlevelse er adgang til vand, luft og jord til at dyrke afgrøder og holde husdyr. Vi vil også foretrække en tyngdekraft, der ligner den på Jorden - vi ved fra astronauter, at længere ophold i lav tyngdekraft betyder, at muskler, hjerte og knogler forvitrer. Desuden har vi brug for energi, og effektiv fusionskraft er den væsentligste forudsætning for scenariet i resten af artiklen. Fusionskraft er den proces, der giver solen sin energi og handler helt basalt om at få energi ved at forvandle brint til helium. Eftersom brint er det mest almindelige grundstof i universet, vil det betyde en næsten ubegrænset energikilde. Med blot ét kilo brændsel vil en fusionsreaktor kunne levere lige så meget energi som afbrænding af 10.000 tons olie eller kul i traditionelle kraftværker. 2

I science fiction-litteraturen vrimler det med kolonier på Månen, Mars og andre planeter i vores solsystem. Desværre er ingen af dem specielt egnede til at bo på; de er for store eller for små, for kolde eller for varme og har for tyk eller for tynd atmosfære. Kun Jorden er tilpas. Der er muligvis egnede planeter omkring andre stjerner, men medmindre vi mod forventning skulle kunne finde et hul i Einsteins relativitetsteori, så vi kan rejse hurtigere end lyset (hvad der i øvrigt ville implicere rejser tilbage i tiden), ligger de alt, alt for langt væk. Så hvor skal vi finde plads i vores eget solsystem?

Svaret er et sted, de færreste læsere nok har hørt om. Det ligger i udkanten af solsystemet, 30 til 50 gange så langt fra Solen som Jorden. Det hedder Kuiper-bæltet3 og er en ringformet sky af objekter, hvoraf de største er på størrelse med små planeter. Faktisk er dværgplaneten Pluto en af mange større Kuiper- objekter. Objekterne i Kuiper-bæltet har samme sammensætning som kometer - de fleste kometer kommer netop derfra - nemlig en blanding af frossent vand, kultveilte og kvælstof samt forskellige faste stoffer, hovedsageligt kulstof, nitrater, silikater og jernforbindelser. Dette svarer faktisk meget godt til sammensætningen af den jord, vi har på vores marker. Brint til fusionsenergi kan vi udvinde af vandet - med ilt som restprodukt. Med andre ord er her alt, hvad vi har brug for, undtagen en ordentlig tyngdekraft til at holde os selv og atmosfæren på plads.

En løsning er at bygge småplaneterne om - et stort ingeniørprojekt, men næppe uoverkommeligt med fremtidig teknologi. Lad os tage et mellemstort Kuiper-objekt med en diameter på 20 km. Vi får fusionsdrevne robotter til at skære den op i 100 meter tykke isblokke ved hjælp af laserstråler eller varme kabler. Så bruger vi isblokkene til at bygge en lukket cylinder, der er 20 km i diameter og 600 km lang, holdt på plads af et 'ærme' af kulstofnanorør eller et tilsvarende stærkt materiale4. Vi sætter cylinderen i rotation om den lange akse, én rotation hver to minutter, hvorved vi får en kunstig tyngdekraft på indersiden svarende til den, vi har på Jordens overflade. Vi anbringer nogle kraftige fusionsdrevne lamper midt i det hele for at skabe kunstigt sollys, og så lader vi robotter udvinde jord, vand og luft fra isen, så indersiden bliver dækket med marker, søer, bakker og skove. Fordampning og rotation vil skabe regn og vind inde i cylinderen, og når der engang flytter mennesker ind i den, vil det være meget som at bo på jordens overflade - bortset fra, at horisonten krummer opad i stedet for nedad. Overfladearealet inde i cylinderen vil være 38.000 kvadratkilometer, og selvom vi lader halvdelen være hav, vil vi med en befolkningstæthed som i Holland i dag få plads til otte millioner mennesker - svarende til en nation som Østrig eller Schweiz.

Hvordan får vi mennesker ud til denne kunstige verden? Der er to muligheder - den hurtige og den langsomme. Den hurtige metode er at bygge rumskibe med kraftige, fusionsdrevne ionmotorer. Med en acceleration og deceleration på 10 m/s2 (svarende til en oplevet tyngdekraft som på Jorden) vil et sådant rumskib kunne nå frem på bare 16 dage. Det kan dog vise sig at blive økonomisk uoverkommeligt at transportere millioner af mennesker på denne måde, så et alternativ er den langsomme metode, hvor vi laver kometer om til cylindre som den beskrevet ovenfor. Kometer såsom den berømte Halleys Komet flyver i forvejen i pendulfart fra det indre solsystem ud til Kuiper-bæltet. Det vil godt nok tage næsten 35-40 år at tage rejsen fra Jorden til den nye verden, der venter derude, men oplevelsen vil være lige som at bo derude, så det gør måske ikke noget, at man bruger en stor del af sit liv på rejsen.

Hvis vi skal få plads til mange milliarder mennesker, får vi selvfølgelig brug for en hel del kunstige verdener i stil med den ovenfor beskrevne cylinder. Heldigvis er der nok at tage af ude i Kuiper-bæltet. Det er anslået, at der er omkring 70.000 objekter større end 100 km i diameter, og for hver faktor 10 mindre diameter, vil der være omkring 1000 gange så mange. Det betyder omkring 70 millioner 'beskidte iskugler' med mindst 10 km diameter. Hvis vi antager, at disse i gennemsnit er 20 km lige som den i beregningen ovenfor, får vi plads til 70 millioner gange otte millioner mennesker i Kuiper-bæltet. Det er 560.000 milliarder, eller omkring 80.000 gange så mange mennesker som der er på Jorden i dag. Med en befolkningstilvækst på 1 procent om året vil der gå over 1000 år, før vi får fyldt Kuiper-bæltet op - selvfølgelig under forudsætning af, at vi kan bygge cylindrene hurtigt nok og få flyttet folk ud i dem.

Det betyder dog ikke, at vi behøver at stoppe befolkningsvæksten om 1000 år. Der er mere plads i vores solsystem - meget mere. Længere ude end Kuiper-bæltet ligger den såkaldte Oort-sky5. Det er en meget stor og meget diffus kugleskal af objekter, der minder om dem i Kuiper-bæltet. Afstanden dertil er stor - Oort-skyen strækker sig fra omkring 2.000 til måske 100.000 gange Jordens afstand fra Solen (mere end et lysår). Til gengæld er der rigtig mange småplaneter - anslået mange milliarder med en diameter på 20 km eller mere. Det betyder plads til måske hundrede millioner milliarder mennesker - omkring 15 millioner gange så mange mennesker, som der lever på Jorden i dag. Når vi når dertil - omkring år 3700 med den angivne befolkningstilvækst - er der stadig ingen grund til at stoppe. De yderste dele af Oort-skyen støder nemlig op til tilsvarende skyer omkring vores nabostjerner, så dem kan vi også lige så stille og roligt begynde at kolonisere. Planeterne omkring disse stjerner gider vi nok ikke gøre noget ved - de er små, og de ligger dybt nede i tyngdebrønde6, så det vil være uøkonomisk at udnytte dem, undtaget måske som eksotiske rejsemål for de allerrigeste.

Der er en hel del usikkerheder i dette fremtidsscenario, som der nødvendigvis må være, når man tænker så langt frem. Blandt andet ved vi endnu ikke ret meget om Oort-skyen, og det er usikkert, om menneskeheden fremover vil vokse i samme tempo, som den har gjort de sidste 6000 år. Den mindste usikkerhed er faktisk den teknologiske - al den nødvendige teknologi findes allerede eller vil blive udviklet i løbet af dette århundrede. Så hvis vi virkelig ønsker at komme ud af vores kravlegård og brede os, kan vi sagtens gøre det - og det er som bekendt ikke særlig fornuftigt at lægge alle æg i én kurv.

NOTER
  1. http://esa.un.org/unpd/wpp/Other-Information/Press_Release_WPP2010.pdf
  2. http://fusion.ainse.edu.au/iter/what_is_fusion_energy
  3. http://en.wikipedia.org/wiki/Kuiper_belt
  4. http://en.wikipedia.org/wiki/Carbon_nanotube
  5. http://en.wikipedia.org/wiki/Oort_cloud
  6. http://en.wikipedia.org/wiki/Gravity_well

<< To the outline

Published
17. marts 2011

Vælg publikationer ud fra

Se alle artikler af Se alle artikler i kategorien
              Bookmark and Share      

Instituttet for Fremtidsforskning

Grundlagt i 1970 af den tidligere OECD-generalsekretær, finansminister og professor Thorkil Kristensen. 
Vi styrker beslutningsgrundlaget i virksomheder og organisationer ved at skabe bevidsthed om fremtiden og synliggøre dens betydning i nuet.

Vi tilbyder fremtidsforskning gennem flere kanaler

Nyhedsbrev | Medlemskab | Kurser Foredrag Magasiner | Rapporter Projekter

Om os

Hvem vi er | Kontakt Medarbejdere | Presse Ledige stillinger

Kontakt Webredaktøren

 


Ophavsretten tilhører Instituttet for Fremtidsforskning. Læs mere om brug af materiale publiceret på iff.dk 
Instituttet for Fremtidsforskning | Amaliegade 5 C | 1256 København K. | +45 3311 7176 | iff@iff.dk