Login
English Dansk

Fremtidens modkulturer

 
FRA SCENARIO 01:2012

Fremtidens modkulturer er allerede under udvikling og er en del af fremtidens nye markeder. Derfor er det en fordel at være på forkant med dem. De gør op med grådighed og religion, sprænger rammerne for biologi og udvider begrebet anarconomy yderligere. Vi bringer et uddrag fra den nye bog Modkultur - Fra undergrund til bundlinje

Af Klaus Æ. Mogensen og Katrine K. Pedersen

Nutidens modkulturer adskiller sig fra fortidens på ét væsentligt punkt. Var man tidligere med i en modkultur, var man det med hud og hår, og det var utænkeligt, at man samtidig kunne være med i en anden modkultur. I 1960'ernes England kunne man være mod eller rocker, men ikke begge dele. Hippie-kulturen fra slutningen af 1960'erne havde og gav en stærk identitet, der ikke umiddelbart lod sig kombinere med andre modkulturer som fx den lige så farverige bøssekultur. Sådan er det ikke i dag. Mængden af modkulturer er vokset voldsomt, men det er almindeligt at være med i flere af dem og forme sin identitet ud fra et individuelt miks af mod- og subkulturer, som man vælger at være en del af. Mange unge er situider - individer, der som sociale kamæleoner skifter overfladisk identitet, efter hvilken situation de optræder i. Én og samme person kan sagtens være goth, trekkie og veganer og samtidig være en del af liverollespil- miljøet.

Meget tyder på, at fremtidens modkulturer vil være endnu mere komplekse, i en fremtid hvor hele verden er forbundet i et allestedsnærværende netværk af trådløst internet og virtuelle verdener. Den kritiske masse af individer, der skal til for at gøre en modkultur levende, behøver ikke være bundet til nogen fysisk lokalitet, men kan være spredt over hele verden. I en verden med stigende forandringshastighed vil nye modkulturer og subkulturer hele tiden opstå og mutere ud fra andre, og fremtidens unge vil prøve mange af dem af på sig selv for at se, om de kan blive en del af deres videre identitet, eller bare for at 'smage' på dem af nysgerrighed eller for at udforske grænser. At afkaste en modkultur, der ikke lever op til forventningerne, eller som man er vokset fra, vil ikke være særlig traumatisk, da man vil have mange andre modkulturer på sin palet. Tilknytningen til en kultur vil være løsere, men tærsklen for at gå ind i en kultur vil til gengæld være lavere - især på internettet, hvor man kan være ret anonym. I denne bog taler vi om, at modkultur i dag er en tilstand, et grundvilkår på det globale marked. Men ved at sige dette definerer vi modkulturen, og derved giver vi allerede her anledning til en ny modkulturel dagsorden.

For modkultur er i sagens natur ikke en statisk størrelse, men en modreaktion til det etablerede. Ligesom mange af fortidens modkulturer er blevet mainstream i en mere eller mindre udvandet form, må vi forvente, at det samme sker med mange af nutidens og fremtidens modkulturer. Nedenfor skitserer vi en håndfuld bud på nye modkulturer i den nære fremtid.

Greedbusters

I skrivende stund er det stadig uklart, hvad de langvarige konsekvenser af finanskrisen i 2008-2010 vil blive. Visse ting tyder på, at væksten allerede er vendt tilbage, dog uden nogen større jobskabelse, mens andre peger i retning af et mere dystert billede, især i gældsplagede europæiske lande som Grækenland, Irland, Spanien og Portugal. Mange mennesker ser grådighed i finansverdenen som hovedårsag til krisen, og der er udbredt skuffelse over, at finansverdenen, blandt andet pga. skatteyderbetalte offentlige hjælpepakker, tilsyneladende er sluppet billigere fra krisen end almindelige mennesker, der mister arbejde og hjem uden selv at have gjort noget forkert. Hvis recessionen bliver langvarig eller ligefrem forværret, må vi forvente, at vreden over finansverdenen kan blive artikuleret i form af protester, hærværk og måske ligefrem vold mod finansinstitutioner og finansfolk.

Reaktionen kan være mere eller mindre organiseret, fra velorganiserede protester i stil med Adbusters-kampagner i dag til simpelt, uorganiseret hærværk mod luksuriøse biler og boliger, der ses som symboler på et ulige samfund, som belønner „forbryderne" i finansverdenen på bekostning af almindelige mennesker. Vi vil så se en modkultur af greedbusters, båret af social indignation og personlig frustration, som langer ud efter asocial grådighed, der ses som værende til skade for samfund og klima. En sådan greedbuster- bevægelse kan meget vel opstå i USA, som har oplevet årtier med voldsom økonomisk polarisering. Siden 1980 er fire femtedele af alle lønstigninger gået til den rigeste ene procent af befolkningen, der i dag står for en fjerdedel af landets samlede indtægter og en tredjedel af landets samlede rigdom - mere end de fattigste 90 procent tilsammen. Indtil nu har illusionen om den amerikanske drøm - hvor et avisbud via hårdt arbejde kan ende som milliardær - afholdt befolkningen fra at gøre oprør, men hvis uligheden fortsætter med at vokse, er det kun et spørgsmål om tid, før illusionen brister, og utilfredsheden slår igennem.

Nyateisme

I starten af det 21. århundrede udkom en håndfuld bøger, der stærkt kritiserede religion som en faktor i samfundet, der gør mere skade end gavn. Først kom Sam Harris' The End of Faith: Religion, Terror, and the Future of Reason (2004), og siden fulgte blandt andre Richard Dawkins' The God Delusion (2006), Daniel C. Dennetts Breaking the Spell: Religion as a Natural Phenomenon (2006), Victor J. Stengers God: The Failed Hypothesis: How Science Shows That God Does Not Exist (2007) og Christopher Hitchens'God is Not Great: How Religion Poisons Everything (2007).

Bøgerne og deres forfattere kritiserer religion som kilde til krig, terrorisme, undertrykkelse og irrationalitet og mener, at det gode, som religioner gør, langtfra kan opveje dårligdommene. Holdningen er blandt andet, som nobelprisvinderen i fysik Steven Weinberg har udtrykt det: "Med eller uden religion vil der være gode mennesker, der gør gode ting, og onde mennesker, der gør onde ting. Men at få gode mennesker til at gøre onde ting, det kræver religion."

Denne hårde linje mod religion er blevet kaldt new atheism, nyateisme. Indtil videre har den ny ateisme især bestået af nogle få, højt profilerede intellektuelle, som langer ud efter religion på en måde, som kritikere kalder lige så fundamentalistisk som de religioner, der bliver kritiseret. Derfor kan man ikke i øjeblikket kalde nyateismen for en modkultur, men det kan ændre sig.

Der har de senere årtier været en tendens i den vestlige verden, især i USA, til, at religiøse bevægelser blander sig i politik og prøver at give religiøse overbevisninger forrang frem for videnskab. Især står klimaforandringer og Darwins evolutionslære for skud, men også Einsteins relativitetsteori, som ellers er en af de bedst efterprøvede teorier overhovedet, er ildeset hos mange religiøse grupper. Hvis religion på denne måde får mere indflydelse på politik, undervisning og lovgivning, fx gennem den amerikanske Tea Party-bevægelse, som er tæt knyttet til det religiøse højre, kan det danne grobund for en mere militant ateisme, hvis medlemmer ikke vil sidde stille og se deres rationelle livssyn blive angrebet og verden bevæge sig i retning af en ny „mørk middelalder". Også den løbende skandale om katolske præsters sexovergreb kan give vand på møllen til sådan en modkultur.

Traditionelt set har ateismen lidt under ikke at være videre organiseret sammenlignet med de etablerede religioners stærke og velfinansierede hierarkiske strukturer. Derfor har ateismen haft svært ved at opnå samme gennemslagskraft som religionerne, men det moderne informationssamfund er velegnet til at holde sammen på et løst og vidt forgrenet netværk som ateisternes; derfor har ateisterne nu bedre forudsætninger for at gøre samlet front.

Transhumanisme

Transhumanisme er tanken om at forbedre mennesket fysisk og mentalt gennem teknologi. I 1980'erne opstod en bevægelse i USA, der tog disse tanker alvorligt og siden har advokeret for idéen om teknologiske overmennesker i fremtiden. Indtil nu har teknologien ikke været moden nok til, at det batter noget, men det kan den blive i nær fremtid. Allerede nu er mental dopingså småt ved at blive udbredt på universiteter og arbejdspladser. Der findes en bred vifte af medicinske stoffer, der kan bruges (og bliver det) til at fremme koncentrationsevnen og indlæringsevnen eller til at modvirke søvnbehov. Ligesom med fysisk doping som steroider og Viagra handler det om, at man ikke vil acceptere normale menneskelige begrænsninger, og når man nu har midler til at sætte sig ud over dem, vil man naturligvis benytte sig af dem. Der er uenighed om, hvorvidt brugen af mental doping skal bekæmpes eller accepteres - eller ligefrem promoveres.

Professor Julian Savulescu fra Oxford University anser det for sandsynligt, at hvis der bliver udviklet et sikkert og effektivt middel til kognitiv stimulans, så vil det blive tilsat drikkevandet, på samme måde som man har tilsat jod til salt og fluor til tandpasta. Genteknologien nærmer sig et stadium, hvor den kan blive en hverdagsforeteelse om få år eller højst et par årtier. Genterapi er en bred vifte af metoder, man kan benytte til at udskifte arvemassen hos mennesker efter fødslen. Generelt bruges genterapi til at behandle arveligt betingede lidelser, men det er også muligt at tilføje gener, som mennesker ikke naturligt besidder. Denne teknik har blandt andet været benyttet i form af midlet Repoxygen, der via genterapi sætter kroppen i stand til at udskille epo, når mængden af ilt i blodet er lav. Repoxygen bruges til behandling af anæmi, men kan også bruges af sportsfolk som gendoping, der er meget vanskelig at spore. I fremtiden kan forældre vælge at modificere deres børns gener før fødslen for at undgå arvelige lidelser, men også med mulighed for at indføre særlig gode gener.

Andre måder, hvorpå transhumanismen kan udmønte sig de kommende år, er gennem mere eller mindre effektive behandlinger mod aldring eller ved at indoperere chips i den menneskelige hjerne for derved at forbedre hjernens kapacitet eller gøre det muligt at fjernstyre computere med hjernens kraft (hvilket i dag er muligt ved hjælp af udstyr som hjelmen EPOC, et pc-tilbehør fremstillet af det australske firma Emotiv).

Transhumanisme kan også handle om at gå ud over rent kosmetiske begrænsninger, og medlemmer af en fremtidig transhumanistisk modkultur vil måske signalere deres tilhørsforhold gennem plastikkirurgi, der ikke handler om at blive smukkere i traditionel forstand, men i stedet om at se mindre menneskelig ud.

Anarconomy +

I kapitel 8 (teksten er et boguddrag, red.) beskrev vi tendensen anarconomy, der handler om, hvordan en decentraliseret gratisøkonomi baseret på open source og frivilligt arbejde i stigende grad udfordrer traditionelle virksomheder. I fremtiden kan denne tendens blive forenet medcopyfight-bevægelsen, der kæmper mod strenge copyright- og patentregler, og Maker-kulturen(den højteknologiske gør det selv-kultur) i en modkultur, der nærmest er et parallelsamfund. Vi kan kalde denne mulige modkultur anarconomy +.

Forudsætningen for anarconomy + er en let fremskrivning af den teknologiske udvikling, vi ser i dag. Centralt står udviklingen inden for 3D-printere. I dag findes der 3D-printere i den dyre ende, som er i stand til at printe polymerbaseret elektronik. Det britiske firma Plastic Logic har brugt denne teknologi til at lave e-bogslæseren Que, der blev præsenteret på teknologimessen CES i januar 2010, men siden er blevet droppet til fordel for at udvikle en mere avanceret model. En e-bogs-læser er stort set en skrabet, specialiseret computer, så skridtet til at printe en „rigtig" computer - eller i hvert fald en tavlecomputer a la iPad - er ikke så langt. Når printeren også kan printe komponenter til at lave en kopi af sig selv, vil det være muligt for enhver med en printer og en computer at lave printere og computere til vennerne, uden at det koster andet end strøm og råmateriale til at fodre printeren med. Siden råmaterialerne er forskellige slags plastic, er det muligt, at de vil kunne fremstilles af diverse plasticaffald - poser, flasker, indpakning, osv. En wiki på nettet kan give opdateret information om, hvilke typer plastic der er bedst egnede, og hvordan man kan omdanne dem til printermateriale. Prisen kan altså blive noget nær nul for at lave sæt af printere og computere, der kan bruges til at lave andre sæt, osv. Computerne og printerne vil næppe være lige så gode som professionelle, fabriksfremstillede modstykker, men de vil til gengæld være helt fri for kommerciel kontrol og indblanding i form af fx indbygget DRM93. For at computerne og printerne skal kunne fremstilles legalt på denne decentraliserede måde, skal de være udviklet under en open source-licens i stil med den, 3D-printerne MakerBot og RepRap i dag bliver udviklet under. Hvis softwaren i computerne også er open source, får vi et åbent, decentraliseret og stort set gratis system til udvikling og distribution af software, computere og fysisk produktionsudstyr.

Vi forventer, at der vil opstå et globalt netværk, der vil benytte sig af denne mulighed til at blive selvforsynende med software, viden, underholdning og mange typer fysiske produkter, lige fra sko, tøj og køkkengrej til computere, mobiltelefoner og andet avanceret elektronik - en videreudvikling af nutidens Maker-kultur og open sourcebevægelse. Der er ikke meget skæg ved at være en del af et globalt netværk, hvis kommunikationsnetværket er kontrolleret og censureret stramt fra centralt hold. Det kan nemt gå hen at blive fremtiden for internettet og telefonsystemet. Den kommende internationale aftale ACTA (Anti- Counterfeiting Trade Agreement), der skal sikre mod piratkopiering og bliver forhandlet bag lukkede døre, vil ifølge lækkede dokumenter pålægge internetudbydere at overvåge brugernes datatrafik med henblik på at afsløre og stoppe piratkopiering. Nogle tiltag i ACTA kan meget vel gøre det vanskeligere at udvikle og udveksle open source-software og gratis indhold (open content), blandt andet ved at forbyde decentrale fildelingsprogrammer såsom BitTorrent. Dertil kommer, at internetudbydere i blandt andet USA lobbyer for at få lov til mod betaling at tildele kommercielle virksomheder forrang på internettet, så trafikken til og fra ikke-kommercielle services bliver langsommere - noget, der i skrivende stund er ved at blive tilladt i Storbritannien. Google, der ellers har kæmpet for net-neutralitet, har indgået en aftale med telefonselskabet Verizon om at få den slags forrang på internetadgang via telefoner. Der er også en voksende liste over hjemmesider, som mange vestlige nationer beder internetudbydere om at blokere på grund af mistanke om børneporno, terrorisme og øvrig uønsket aktivitet, mens lande som Kina og Iran udøver massiv politisk censur af internettet. Alt i alt kan idealet om det frie og åbne internet hurtigt vise sig at være mere ideal end realitet - men det behøver ikke stoppe tilhængerne af anarconomy +.

Et alternativ til internettet og telefonnetværket, som vi kender dem i dag, er de såkaldte ad hoc-netværk. Hvor traditionelle kommunikationsnetværk kanaliserer data gennem et antal centraliserede koder, der bliver administreret af fx internetudbydere og telefonselskaber, benytter ad hoc-netværk sig af fuldt ud af decentraliseret kommunikation, hvor de involverede kommunikationsenheder skaber deres eget netværk.

Hvis en computers eller telefons indbyggede trådløse sender og modtager er inden for rækkevidde af en anden, som er inden for rækkevidde af en tredje, osv., i en ubrudt række til et ønsket mål, bliver der etableret en forbindelse gennem denne række af computere og telefoner. For at sikre stabilitet bliver der brugt avancerede protokoller, der skaber flere alternative, samtidige forbindelser, så forbindelsen ikke ryger, selvom et led i kæden forsvinder.

Teknologien er udviklet til brug i områder, der mangler en pålidelig traditionel kommunikationsinfrastruktur, fx store dele af Afrika. Den forkætrede ulands-computer XO fra organisationen One Laptop Per Child er forsynet med ad hoc-netværksteknologi, så hver landsby kan have sit eget intranet uden behov for en central server - og så alle i netværket kan få adgang til det „rigtige" internet, bare én computer har det.

Ad hoc-netværk er ikke så strømlinede som traditionelle, kommercielle netværk, blandt andet fordi de kræver en høj grad af redundans, men de er til gengæld umulige at kontrollere og censurere - og de er gratis at bruge. De er også mindre sårbare med hensyn til nedbrud end mere centraliserede netværk. En teknologi-anarkistisk modkultur kan nemt etablere sådan et netværk i et lokalområde eller endda globalt - det kræver kun, at alle deltagere har computere eller telefoner med WiFi og den rigtige software. Det vil også være enkelt at etablere små, solcelledrevne relæstationer i områder, hvor folk bor for langt fra hinanden til, at deres computere og telefoner kan nå hinanden uden hjælp.

Anarcomony + kan endda blive selvforsynende med elektricitet til at drive elektronikken, så modkulturen ikke engang er afhængig af kommercielle energiselskaber. Minianlæg med solceller og vindturbiner kan forsyne huse med strøm, men en nyligt udviklet teknologi peger i retning af en revolutionerende form for energiforsyning, nemlig at bruge urin som brændstof.

I 2009 offentliggjorde forskere fra Ohio University, at de havde udviklet en elektrode, der kan lave urin om til elektricitet i en brændselscelle ved at frigive brinten i urinstoffet urea96. Ifølge forskerne vil urin fra en enkelt ko være nok til at forsyne 19 huse med varmt vand, og en bil vil kunne køre næsten 40 kilometer på en enkelt liter urin. En generator på størrelse med et køleskab vil kunne generere omkring en kilowatt. Når teknologien inden for få år er færdigudviklet, vil enhver kunne blive selvforsynende med energi.

Hvor stor en modkultur anarconomy + vil blive, og hvor mange af de ovennævnte elementer der vil indgå i den, afhænger af den overordnede økonomiske og politiske udvikling i samfundet. Hvis de store virksomheder opfører sig pænt og undlader at misbruge deres monopollignende positioner, og hvis politikerne undlader at gå over gevind med overvågning, kontrol, censur og erosion af menneskerettigheder, vil det sandsynligvis kun være inkarnerede anarkister og oprørsgrupper i ikke-demokratiske lande, der vil gå hele vejen med modkulturen. Hvis magtmisbrug fra toppen af erhvervslivet og det politiske system omvendt bliver meget udbredt, kan anarconomy + meget vel gå hen at blive en folkebevægelse.

Forretningsmuligheder i fremtidens modkulturer

Selvom fremtidens modkulturer i lighed med nutidens på overfladen kan virke antikommercielle, kan der ligge mange muligheder for forretning i dem. Især kan der være en god forretning i at facilitere modkulturernes eksistens ved at stille kommunikationsplatforme og værktøjer til rådighed. Det handler om at aflæse de særlige behov, en modkultur har, og indrette sin kommunikation til modkulturen med respekt og forståelse for dens værdier. Det bedste er, hvis man kan komme til at fremstå som en del af modkulturen selv, snarere end som nogle, der kommer udefra og bare vil score kassen på modkulturen. Nogle modkulturer vil selvfølgelig være nemmere at håndtere end andre. Det vil fx være vanskeligt at sælge tilgreedbusters, som er meget eksplicit antikommercielle. Her vil en tydelig og troværdig CSR-profil eller et image som en lille virksomhed, der udfordrer de store som David mod Goliat, være en forudsætning.

Det er værd at huske, at der i mange modkulturer ofte er stor afstand mellem idealer og reel handling. Hiphopkulturens tøjstil med store, løstsiddende sweatshirts og bukser stammer som nævnt fra fattige sorte drenges påklædning i gaderne i de amerikanske storbyer. Tøjet blev simpelthen købt i store størrelser, så drengene kunne vokse i det, fordi der ikke var råd til at købe nyt tøj særlig ofte. Fordi hiphop-drengene fik et cool image, blev tøjstilen approprieret og gjort til dyr mode af blandt andet den store tøjkæde Gap. De mange (især hvide) børn, der ville hylde de seje, anti-establishment-hiphop-drenge, endte således ofte, uden at tænke over det, med at støtte det etablerede system ved at købe designet hiphop-tøj i stedet for bare at købe for store størrelser, sådan som de 'rigtige' hiphop-drenge gjorde det. På tilsvarende måde er det sandsynligt at selv greedbusters vil være villige til at betale store, veletablerede firmaer for T-shirts, tasker og andet udstyr med passende logoer og slogans.

Verden bliver stadigt mere kompliceret, og situationer og modkulturer kan sjældent stilles op i et rent 'os' mod 'dem. For nogle er overflade og signalværdi det vigtigste, fordi det er for besværligt at leve fuldt op til en modkulturs værdisæt. For andre er en bestemt modkultur kun en del af en overordnet livsstil, der kan inkludere andre værdisæt, som umiddelbart kan virke modstridende. Endelig kan modkulturer mutere og formere sig, så det, der før var centralt, med tiden bliver noget perifert i forhold til nye værdier og handlingsmønstre. Denne kompleksitet gør det vanskeligt at navigere i søen af modkulturer, men det gør det også muligt at finde - eller skabe - nicher, hvor man kan gøre gode forretninger.

Anarconomy
Teksten nævner begrebet anarconomy, som er et begreb, udviklet af Klaus Æ. Mogensen. Ordet er en sammentrækning af Anarchy og Economy og dækker den anarkistøkonomi, som vi i de senere år har set udvikle sig, primært som følge af internettets decentrale struktur, ideen om open source og det forhold, at internettets frontløbere ikke altid følger regler og normer fra den såkaldt virkelige verden. Tendensen udfordrer traditionelle virksomheder, fordi de ikke længere kan forvente at tjene penge på de forretningsmodeller, de har bygget deres organisationer op omkring. Anarconomy er beskrevet i rapporten af samme navn, udgivet af Instituttet for Fremtidsforskning i 2009.
Om DENNE ARTIKEL
Teksten er et uddrag af bogen MODKULTUR - Fra undergrund til bundlinje, der er skrevet af journalisten Katrine K. Pedersen sammen med SCENARIO's videnskabsredaktør Klaus Æ. Mogensen. Bogen er netop udkommet på forlaget Gyldendal.

<< To the outline

Published
23. marts 2011

Vælg publikationer ud fra

Se alle artikler af Se alle artikler i kategorien
              Bookmark and Share      

Instituttet for Fremtidsforskning

Grundlagt i 1970 af den tidligere OECD-generalsekretær, finansminister og professor Thorkil Kristensen. 
Vi styrker beslutningsgrundlaget i virksomheder og organisationer ved at skabe bevidsthed om fremtiden og synliggøre dens betydning i nuet.

Vi tilbyder fremtidsforskning gennem flere kanaler

Nyhedsbrev | Medlemskab | Kurser Foredrag Magasiner | Rapporter Projekter

Om os

Hvem vi er | Kontakt Medarbejdere | Presse Ledige stillinger

Kontakt Webredaktøren

 


Ophavsretten tilhører Instituttet for Fremtidsforskning. Læs mere om brug af materiale publiceret på iff.dk 
Instituttet for Fremtidsforskning | Amaliegade 5 C | 1256 København K. | +45 3311 7176 | iff@iff.dk